Pyramider

Dagen i dag stod paa et besoeg i Teotihuacan; det kan godt vaere at navnet ikke lige forekommer bekendt, men det er Mexicos mest beroemte pyramider. Busturen derud tog en lille time, og saa kunne vi ellers gaa rundt i den ret velrestaurerede by. Den arkitektoniske stil var ret anderledes end i Copan i Honduras og Tikal i Guatemala, men alligevel var de ogsaa faellestraek saasom trappepyramider og de religioese symboler i udsmykningen.
Teotihuacan var en by fra omkring 100 f.Kr. til 800 e.Kr. (er overhovedet ikke sikker paa de aarstal, men de er nogenlunde) med en meget veludviklet civilisation. Hovedattraktionerne i det arkaeologiske omraade er sol- og maanepyramiderne. Solpyramiden er verdens 3. hoejeste - lige over 70 m. Der var ca. 250 trin op (som man ikke skulle falde ned af, hvis man havde livet kaert) og udsigten fra toppen var helt formidabel. Der var ogsaa et par gode museer, som vi saa - museerne her er i Mexico City en helt anden klasse end dem, vi hidtil har set.

Da vi tilbage til byen, regnede det - hvilket vi har opdaget at det goer hver eftermiddag her. I hvert fald de dage, vi har vaeret her. Metroen var fuldstaendig proppet, og endelig forstod vi, hvorfor der nogle gange er saerlig indgange eller fortrinsret for kvinder i togene - det havde vi nemlig undrret os over... Folk stod som sild i en toende, og saa var der simpelt hen ind til flere maend som stod og tog paa os paa roeven og saadan noget. Det var totalt klamt, ufatteligt og ret ubehageligt - men heldigvis skal der mere til at slaa os ud.
Vi havde jo spottet et par laekre ting i nogle butikker i gaar, saa vi maatte lige ud at shoppe en lille smule trods regnen... Uh, det var dejligt. Saa laenge siden.

I nat tager vi bussen mod sydoest til Oaxaca (Wa-ha-ka). Vi ankommer kl. 6 i morgen tidlig...

Tilbage i fremtiden

Me gusta mucho, mucho, mucho esta ciudad! Det er skoent at vaere i en moderne by igen. Og saa tilmed en af verdens stoerste metropoler - Mexico City taeller omkring 25 millioner mennesker. Jeg kunne faa uger til at gaa her...

I gaar lagde vi ud med at fare lidt vild, baade i gaderne og metroen. Men heldigvis ikke vaerre end at vi fik fundet det vi gik efter i bydelen Coyoacan - Frida Kahlo og Diego Riveras blaa hus. Det var en af de ting, Christina helst ville se - og det var ogsaa rigtig godt. De to var nogle spektakulaere mennesker, meget anderledes. Huset, som var et museum, viste baade moebler og ting, tegninger, skulpturer og malerier og dokumenter og breve - ting, som tilsammen gav et indblik i de to kunstneres univers.
Bagefter gik vi igen forvildede rundt i bydelen en time eller to, fordi vi ikke kunne finde internet - vi skulle lige hurtigt ordne noget. Vi gav op og begav os mod en metrostation - og finder saa selvfoelgelig straks noget net. Typisk. Vi tog ud til bydelen Xochimilco, hvor vi egentlig ville have besoegt et bizart sted som hedder Dukkeoeen. Man skulle sejle paa kanaler derud, og det viste sig at vaere pokkers dyrt og tage 4 timer. I mellem tiden var det ogsaa begyndt at regne, hvilket vi slet ikke var klaedt paa til, saa vi hundefroes. Vi havde ikke engang penge nok til den billigste tur - men fordi der var faa kunder grundet vejret, fik vi lov at komme af sted i en time for de penge vi havde.
Vi sejlede rundt paa kanalerne mellem de kunstigt skabte oeer - chinampas eller chiampas eller noget i den stil, hedder de. Det var dem, som aztekerne skabte i sin tid og byggede hele Tenochtitlan paa. Sjovt nok at se. Der var ogsaa en del andre baade ude at sejle - mexicanerne holder aabenbart af, at tage af sted med hele familien eller vennekredsen, leje en baad og saa sejle rundt og holde fest med mariachimusik og mad solgt fra smaa baade. Var lidt morsomt at se.
Vi tog hjem og fik et bad og varmen tilbage... Skulle saa moedes med Gustavo, vores ven fra Antigua. Han hentede os ved 21.30-tiden og saa koerte vi ud til hans nabolag. Vi blev ganske overvaeldede over hans lejlighed, som han bor i med to venner. Jamen altsaa, det er nok den flotteste bolig vi har set i 3 maaneder. Vi fik ogsaa roedvin, hvilket vi heller ikke har faaet overhovedet mens vi var af sted. Snakkede lidt med Gustavo og hans ene bofaelle inden vi gik over til en fest hos en nabo. Det var bare saa hyggeligt... Folk var vildt nemme at snakke med og vi fik lidt at drikke og ja, skoent skoent. Bagefter gik Christina og Gustavo og jeg paa en bar og fik en oel, og vi sluttede aftenen af med tacos (det, vi fejlagtigt tror bare hedder tortillas derhjemme). Pyh, det var staerkt!

I dag har vi slappet af, spist en hel masse kage, oset i butikker (uh, her er mange fine, BILLIGE ting...) og tullet rundt i byen. Vi forsoegte egentlig at komme til at se nogle af Diego Riveras store vaegmalerier, men verden var i mod os. Der er blandt andet nogle i Palacio Nacional, men der kunne vi ikke komme ind; det ligger ved byens Zócalo (centrale plads), men der var kaempe, giga politisk demonstration - jeg siger jer, der skal nok have vaeret 10.000 mennesker eller flere endnu. Og derfor var der tilsynladende lukket for indgang i landets parlamentsbygning (tror jeg nok, det er).

I morgen skal vi ud og se de beroemte pyramider, sol- og maanetemplet. Natten over tager vi saa til byen Oaxaca. Som jeg startede med at skrive, kunne jeg ellers godt blive her... Storbyen er saa spaendende. Meeen, jeg vil jo ogsaa frygteligt gerne se nogle af Mexicos andre spaendende steder. Saa det gaar nok.

¡Adiós Cuba - buenas México!

Aah, hvor var det dejligt at laese de mange foedselsdagshilsener, som ventede paa mig da jeg kom til internettet her i Mexico. Efter en ikke saerlig spektakulaer foedselsdag var det dejligt med lidt opmaerksomhed og varme ord... Mange tak allesammen.

Dagene i Baracoa var dejligt afslappende... Vi tilbragte en dag paa stranden og om aftenen gik vi ud og dansede salsa med et par cubanske fyre, som vi moedte. Jeg synes, det var en dejlig by, og kunne sagtens have brugt mere tid der, for der var ogsaa en masse natur i omraadet, som man kunne vaere taget paa tur til.
Men d. 21. gik turen tilbage nordvest mod hovedstaden. Vi tog Viazulbussen tilbage til Santiago, hvor vi steg paa toget mod Habana. Vi havde valgt togrejsen, fordi der var mange penge at spare og saa unne det jo vaere meget sjovt at proeve. Det var det maaske i og for sig ogsaa, hvis hele min foedselsdag ikke var blevet tilbragt der. Toget rumlede og lugtede og en lille, soed pige foran os skreg den halve nat. Standarden var faktisk naesten vaerre end i Oesteuropa. Det vaerste var dog, at toget holdt saadan nogle frygteligt lange pauser nogle gange uden at man anede hvorfor. Det blev vi jo forsinkede af. Ej ok, det var faktisk en oplevelse.
Da vi ankom til Habana klokken 18 efter 21 timer i tog boevlede vi en del rundt for at finde et billigt sted at bo. Christina og jeg er meget prisbevidste, og der er ikke nogen der tager os ved naesen. Cuba kan nemt vaere et dyrt land, fordi de goer, hvad de kan, for at malke turisterne. Men vi har vist gjort det rimeligt billigt.
Naa, da vi endelig havde faaet os indhvarteret, gik vi ud og spiste god, kinesisk mad. Far havde sagt, at han gav, saa for en gangs skyld brugte vi penge paa god mad. Mmm, det var super laekkert... Bagefter hoerte vi et lille cubansk orkester spille paa en bar.

Onsdag ordnede vi et par aerinder inde i byen og shoppede de sidste souveniers paa et marked. Saa tog vi ud til Playa del Este med en cubansk bus - dvs. at vi ventede i vildt lang tid paa den, men til gengald kun betalte 1 cubansk pesos = 20 oerer. For to personer. Ude paa stranden var der til vores overraskelse rigtig godt net paa vores telefoner. Jeg modtog en masse tillykke-beskeder og ringede hjem til mor.
Vi tog ud at sove i lufthavnen. Torsdag morgen ved 9-tiden floej vi saa til San José i Costa Rica, hvor vi ventede 8 timer inden vores fly til Mexico City afgik. Christina blev uheldigvis syg af flymaden. Hun har faaet det bedre i dag. Vi ankom til Mexico ved midnat. Vi var vildt traette og Christina havde det daarligt - og fordi Mexico City er farlig om natten og metroen var lukket til kl 5 og en taxa kostede alt for meget - saa valgte vi lige at snuppe endnu en nat i en lufthavn. Foej for den. Vi tog saa metroen naeste morgen (hold da op, en voldsom kultur mexicanerne praktiserer i deres undergrundstog) og kl 8 laa vi endelig i en seng paa et hostel.
Efter at have sovet gik vi en tur rundt i centrum af byen. Det er fedt at vaere tilbage i fremtiden... Vi havde faktisk vaennet os til Cubas totale mangel paa varer - det er lidt som om landet befinder sig i en tidslomme for 30 aar siden. Her i Mexico er der masser af butikker og reklamer og fede ting, som oven i koebet er billige. Arkitekturen er imponerende og der sker en masse... Jeg er solgt :-) Efter at have set lidt mere foeler vi og slet heller ikke saa utrygge ved byen mere. Alle de skraemmehistorier, vi har hoert, var bare lidt for overvaeldende i nat...
I aften slapper vi bare af og gaar tidligt i seng, for vi er aerligt talt stadigvaek smadrede. I morgen ved jeg ikke hvad vi finder paa, men vi skal i hvert fald moedes med en fyr, som vi moedte i Antigua. Saa tror jeg den staar paa lidt bytur.

Der er nu kun 20 dage til jeg kommer hjem. Jeg glaeder mig! Men foerst staar den paa en tur gennem det sydlige Mexico, og jeg er sikker paa at det bliver fedt!

8 dagemerepaaCuba

Saa fandt vi igen frem til noget internet.Dogmeddaarligmellemrumstast.

Dagen efter vi sidst var paa nettet, fik jeg endelig, endelig, endelig den sidste rabiesvaccine. Bagefter tog vi paa stranden - Playa Ancon - hvor Christina blev endnu mere megabrun og jeg laa i skyggen fordi jeg ikke kunne taale sol pga. rabiessproejten.

Vi tog derpaa fra Trinidad til Cienfuegos. Derfra tog vi ud for at se El Nicho-vandfaldene, et rigtigt smukt sted hvor man kunne bade i det meget kolde vand. Ellers gik vi rundt i Cienfuegos og saa lidt vigtige bygninger, ind til vi tog en hurtig beslutning og hoppede paa bussen til Santa Clara. Der var nu ellers endnu et par ting, vi gerne ville have set i Cienfuegos, men busafgangen passede daarligt og vi ville ikke spilde tiden.

Santa Clara er beroemt for sit monument, mausolaeum og museum for folkehelten Ernesto Che Guevara. Det var dog saa uheldigt, at vi saa det paa en mandag, hvor museet og mausolaeet var lukkede. Vi gad dog ikke blive til dagen efter bare for det, og desuden var monumentet ogsaa det mest spaendende (vaelger vi at tro), bortset fra en vagt som tog Christina paa roeven. Saa ogsaa et sted, hvor Che havde vaeret med i noget togsabotage for at skade Batista-regeringen. Det var nu ogsaa meget rart at rejse fra Santa Clara,for hende damen vi boede hos var traels - havde lidt for mange meninger om, hvordan vi skulle goere tingene.

Vi tog en natbus til Holguin, Cubas 4. stoerste by. Vi ankom kl 3.30 og sov et par timer paa gulvet paa busterminalen sammen med en haer af fluer og et par kakerlakker. Ved 7-tiden begav vi os ud for at finde et sted at bo, og efter lidt besvaer lykkedes det at finde et godt sted. Vi er blevet gode til at faa alle vaerelser til 15 CUC - vi synes faktisk selv, vi er ret svaere at snyde, selvom der ofte forsoeges.
Holguin er en by med rigtig mange parker. I en af dem moedte vi fire fyre,som gerne ville tale engelsk med os. De laeste det paa universitetet, men det var foerste gang de talte engelsk med nogle udlaendinge. Vi besteg ogsaa en hoej bakke med udsigt langt, langt vaek. Saa byens revolutionsplads og baseballstadion.

Derefter gik turen til Santiago, hvor vi har sovet de sidste tre naetter. Der har viset en hel masse sevaerdigheder, blandt andet en kirkegaard, hvor mange cubanske helte ligger begravet og Castillo del Morro, et fort som oprindeligt blev bygget som beskyttelse mod pirater. Vi var ogsaa inde at se en baseballkamp, hvilket var rigtig sjovt at proeve - og saa var det ogsaa lidt fedt, at vi fik det hen. Snakkede med to fyre der - den ene var pludselig i gang med at recitere kaerlighedsdigte for mig, den anden, som var hiphop-rapper, var fin nok. Ham hang vi ud med den foelgende dag, hvor han hjalp os med at komme rundt til nogle steder, vi gerne ville se paa cubansk vis - dvs. for nationale pesos = meget billigt. Fik mig desuden en god snak med ham om de gode og daarlige sider ved Cuba. Om aftenen var vi lidt i byen med ham og hans faetter.

Saa blev det i dag, hvorvier taget ud til Baracoa ved kysten. Da vi ankom, blev vi overrasket af en dame med et skilt: "Cristina Dinamarca". Paa en restaurant i Santiago havde vi snakket med et dansk aegtepar som cyklede Cuba rundt, og de havde boet hos hende og anbefalet os hendes casa. Saa havdede aabenbart ringet til hende og fortalt hvornaar vi kom,saa hun kunne tage imod os. Dejligt :-) Baracoa er en dejlig og rolig lille by i meget smukke naturomgivelser.

Mit internet loeber ud nu! Naeste gang jeg skriver er jeg 20aar!

Hul i gennem fra Cuba!

Endelig tilbage ved min blog! Det er vist umuligt at fortaelle alt hvad Christina og jeg har oplevet her paa Cuba, men nu skal I faa en opsummering.

Vi lagde ud med 4 dage i La Habana. Foerst to dage paa et hotel, derefter to dage i et casa particular - den normale maade at bo paa, naar man er budgetrejsende. Man lejer et vaerelse hos en cubansk familie, og kan saa ogsaa koebe rigtigt gode maaltider der. Det er en ideel maade at snakke med cubanere paa - og oeve sig paa spansk. I Habana gik vi os nogle ordentlige traveture i de forskellige dele af Habana. Vi saa forsiden - alle de restaurerede historiske bygninger - men ogsaa bagsiden - de skraldefyldte gader med faldefaerdige huse. Det var en ret stor forskel at komme til saadan en flot hovedstad med flot arkitektur, statuer, pladser, monumenter og imponerende promenader. Den slags saa vi ikke i Honduras og Guatemala. Vi betalte for at komme ind og se Capitolia og Revolutionsmuseet. Det var spaendende nok, men sidstnaevnte kurerede os desvaerre ogsaa for enhver museumstrang de naeste par dage. Vi var paa en spaendende rundvisning paa en cigarfabrik, hvor vi saa hvordan de ekslusive cubanske cigarer bliver fremstillet kun ved haandkraft.
Vi tog ogsaa salsatimer, det var rigtig sjovt... Og saa snakkede vi en masse med salsalaereren bagefter, rigtig hyggeligt. Om aftenen betalte vi i dyre domme for at komme ind at se Cubas mest beroemte cabaret paa Tropicana. Det vaerste ved det var at vi blev totalt ribbet af taxaen derud - selve showet var heldigvis pengene vaerd. Farverige, glitrende kostumer, sexede damer, latinamerikansk dans og feststemning i lange baner. Og rom, selvfoelgelig.
Loerdag morgen var et helvede af sygehuse og afvisninger. Jeg fik ikke nogle rabiesvacciner, og jeg fik faktisk heller ikke noget saerlig brugbar hjaelp.

Fra Habana tog vi til Viñales og moedtes med to piger fra Hondurasturen, Lily og Sofie. Hvor var det dejligt at se dem igen! Vi boede i det samme casa, som var saadan et godt sted med rigtig god mad. Der var desuden en hjaelpsom kvinde der kunne engelsk, som hjalp mig med noget brugbar information om rabies. Viñalesdalen er et utroligt smuk med klipper og marker. Det var dejligt at slippe lidt vaek fra storbyen... Vi brugte en formiddag paa en ridetur, hvor vi fik en udslidt hest hver og red rundt og saa en tobaksfarm, marker med ananas, yucca, kaffe og andre eksotiske sager, en grotte som vi klatrede lidt i og et udsigtspunkt. Dejlig tur paa nogle dog temmeligt langsomme heste. Om eftermiddagen cyklede Christina og jeg ud for at se en klippevaeg med et kaempe maleri med forhistoriske motiver, Mural de la Prehistorica.
Mandag tog vi paa tur ud til Cubas vestspids for at dykke ved Playa Maria la Gorda. Det var fedt at komme ned under overfladen igen... Vi saa ikke nogle saerligt bemaerkelsesvaerdige dyr, kus forskellige fisk, men til gengaeld svoemmede vi gennem nogle smalle passager af koralrev. Det kraevede lidt koncentration at holde styr paa sig selv saa man ikke bumpede ind i revene (de river nogle meget traelse saar), for man var jo ikke lige i traening med at styre sin opdrift. Bagefter laa vi paa stranden i nogle timer.

Den foelgende dag tog vi ud til Cubas stoerste grottesystem, Santo Thomas-grotterne. Jeg ved ikke helt hvorfor, men vi fik os en guide som egentlig havde fridag og gjorde de sort, saa vi skulle vaere stille ved ind- og udgangen. Grotteturen var heldigvis helt anderledes end den i Kan-Ba i Guatemala; guiden fortalte en masse om stedet og de forskelliggrottestrukturer.
Vi delte en taxa til Habana og sagde vi farvel til Sofie og Lily og tog videre til Varadero. Der boede vi paa hotel, for det er ulovligt med casas particulares der. Varadero er et ferieomraade. Der er ikke meget aegte Cuba over det, men kaere venner, aldrig har jeg set saadan en perfekt strand... Hvidt sand, palmer, azurblaat vand og perfekt sandbund ude i vandet. Vi tilbragte mange timer der, og jeg kedede mig naesten ikke. Blev dog desvaerre lidt roed.

I gaar kom vi saa med bussen til Trinidad. Vi har fundet et godt og billigt casa, hvor folkene er rigtigt soede og hjaelpsomme. Vi brugte eftermiddagen paa at gaa rundt og se byens historiske centrum, og om aftenen var vi ved Casa de la Musica og hoerte et rigtigt godt salsaband.
I dag fandt vi en billig taxa, som tog os med paa tur til Sukkermoelledalen, hvor der er et par landejendomme og et opsynstaarn tilbage fra den tidlige meget store sukkerroersproduktion og de mange sorte slaver. Det var en god tur, og vores taxachauffoer gjorde det godt som guide.

I morgen staar den paa den sidste rabiesvaccine (kruds fingre!), en tur til stranden og saa tager vi videre til Santa Clara eller Cienfuegos.

Vi nyder Cuba rigtig meget. Vejret er godt og folk er venlige og hjaelpsomme - selvom maendene er for naergaaende, naar de laver kysselyde og mener at de elsker os, bare fordi vi passerer dem paa gaden. Det er fedt at have besoegt nogle andre lande i regionen, foer vi kom til dette omdiskuterede land; det politiske system faar et lidt andet perspektiv, naar vi ved hvordan det sandsynligvis ellers ville se ud. Det virker lidt lamt med al den amerikanske propaganda mod landet, naar lande som Honduras og Guatemala ligger lige saa taet paa og har det vaerre paa trods af at de skulle forestille at vaere demokratier.

Aah, hvor dejligt at faa blogget lidt. Jeg mangler lidt kontakten hjemtil hernedefra. Heldigvis virker min mobil igen, selvom jeg slet ikke toer taenke paa, hvor dyr den er i drift...

Haaber I alle har det godt! Det har Christina og jeg.

Paa egen haand

Naar man har det sidste par trusser paa, saa kan den altsaa ikke traekkes laengere - i dag var det toejvaskedag. Toejvask i haanden, vel at maerke. Det er normen her - og i oevrigt vidste vi ikke, hvor der eventuelt ligger et vaskeri. Og pyha, hvor saetter man bare pris paa hyppigheden af vaskemaskiner i Danmark - det tager en krig hver gang man skal gennem hele backpackens indhold af klaeder. Og saa bliver det oven i koebet ikke saerlig rent. Vandet er koldt, og samtidig er det svaert at faa saeben skyllet ud. Jeg tror vi brugte 4 timer paa at faa vasket Christinas og mit toej. Om ikke andet, saa er det da forhaabentligt mindre beskidt end foer.

Eftermiddagen brugte vi paa at gaa en tur rundt inde i Zona 1 - Guates centrum. Vi fulgte en rute foreslaaet i Lonely Planet. Vi kom ind til centrum med en taxa, som satte os af ved en park. Knap nok var vi kommet ud af bilen foer to boern kommer hen til ops paa saadan en maerkelig maade og siger et eller andet, den ene af dem gik hen til mig og naesten ind i mig. Vi lod som ingenting og fortsatte lige ud, og saa skete der ikke mere, men det var ikke saerlig behageligt. Vi gik saa op af en butiksgade oversaaet med boder, og der var trangt og menneskefyldt, saa gaaturen startede egentlig ret skidt ud. Det blev dog bedre, da vi gik videre var der faerre mennesker. Men man er hele tiden paa vagt - holder oeje med folk omkring en, gaar uden om de skumle typer og holder paa sin taske. Guate er en farlig by, og det er vi bevidste om. Vi maerkede ogsaa straks, at vi ikke havde nogen fyre med denne gang - ubehagelige blikke og dumme kommentarer foelger med det at gaa rundt som hvid pige her. Men saa snart man har en fyr eller to med, saa kan man slappe af.
Vi passerede forbi forskellige vigtige bygninger og kirker, gik over den store, centrale plaza ligesom i loerdags, spiste laekker kage paa en fin café. Det var en udmaerket tur paa trods af utrygheden.

I morgen, kaere venner, saa er det farvel til Guatemala og af sted til Cuba. Jeg kan virkelig godt lide landet her. Der er meget at se for turister, og de forholdsvise korte afstande er bekvemme. Jeg synes ogsaa vi har taget en god rundtur i landet og faaet set mange steder. Jeg kunne sagtens bruge laengere tid her...
Det bliver spaendende at komme til Cuba, det er jo et berygtet sted. Der er ogsaa fattigt her, hvor vi er, men jeg tror alligevel at fattigdommen er anderledes dér, saa det bliver interessant at se hvordan. Det skulle vaere svaert og dyrt at komme til internettet der, saa der bliver nok ikke saa mange blogs. I hvert fald maa jeg skrue ned for min fortaelletrang til vi kommer til Mexico.