Honduras

Ka-doom, sagde det, da man kom ud af den airconditionerede lufthavn i San Pedro Sula og gik bagover af den varme, der slog en i moede. Jeg frygtede en solskoldning efter 5 minutter. Heldigvis kom vi hurtigt i sikkerhed i en bil, som vi skulle koere I til Copan. En tur paa 2,5 timer, sagde vores guide Mark. Det tog nok 3,5. – Saa vi har nu indfoert et nyt begreb – Honduras-tid. Tag det roligt, makker… Rigtig roligt.

Inden ankomsten havde vi lige en overnatning paa et laekkert hotel I Miami. Jeg syntes jo det var ren luksus, langt over hvad jeg forventede – men jeg er maaske ogsaa bare vant til temmelig beskedne forhold paa oesteuropaeiske hostels. I hvert fald noed jeg det rigtig meget, med service, stor seng, pool og hvad der ellers var… En god nats soevn ogsaa.

Hotellet her – Iguana Azul, den blaa leguan – er ogsaa udmaerket. Men forholdene her er selvfoelgelig meget anderledes, og jeg har ikke lige helt vaennet mig til toiletterne og den slags endnu… Maden synes jeg imidlertig er udmaerket, selvom de andre er ret utilfredse. Jeg haaber deres brok holder lidt op… Det er jo heller ikke til at forstaa, for det er jo mig der er den kraesne. Troede jeg.

I formiddags var vi af sted for at se de beroemte Maya-ruiner som ligger her ved Copan. Eller rettere, byen ligger her nok naermere paa grund af den gamle Maya-by, som jo tiltraekker turister (her er dog ikke saa mange lige nu). Det var en oplevelse. En ting var alle trappe-ruinerne og de flot udhuggede skulpturer – men alle traerne og lianerne og bjergene, som omgav stedet, gav det saadan en lidt hemmelig, glemt, mystisk atmosfaere. Vores guide paa stedet fortalte en masse om baade ruiner og Maya-kulturen - det gjorde ogsaa det hele interessant.

Her til eftermiddag har vi saa tilbragt nogle timer ved en pool. Den saa lidt tvivlsom ud I starten… Forholdene I Honduras og Danmark virker helt absurde I forhold til hinanden – hygiejne og sikkerhed er tilsyneladende slet ikke noget issue her. Og man er jo saa vant til at vaere helt pertentlig paa de omraader… Det skal man lige vaenne sig til.

Det var lidt fra mig herovre fra. I morgen skal vi bade I nogle varme kilder… Uuh, det lyder laekkert for en lille forfrossen dansker, hva'? – Det synes jeg ogsaa, da jeg var hjemme, men det virker lidt maerkeligt her, hvor man bare traenger til at blive koelet ned det meste af tiden… Men mon ikke det bliver dejligt alligevel.

Adios!