Rundt om Gracias

Saa er jeg allerede tilbage... Og i dag skriver jeg i en meget friskere tilstand.

Vi har vaeret ude at trekke i dag. Det var mega haardt, for vi gik i et stejlt terraen paa smaa stier... Men det var alligevel ogsaa sejt nok at gaa et sted, hvor man ikke saa nemt kommer til. Desvaerre saa vi ikke rigtigt nogen dyr eller fugle. Det skyldes nok delvist, at det har regnet i gaar og i nat, men ogsaa at det bare ikke er aarstid for det. Og saa larmede vi maaske ogsaa for meget... Nogle af de andre kunne ikke rigtigt klare det fordi de havde eller fik det daarligt, saa vi vendte om inden maalet hvilket aergrede mig meget.
Da vi kom ned fandt jeg ud af at vi faktisk havde gaaet rundt paa Honduras' hoejeste bjerg, det hedder noget med Celaque, saa vidt jeg forstod. Der er ogsaa et stort vandfald, som vi ikke saa deroppe, men senere fik jeg oeje paa det fra dalen. Jeg kigger meget i vores Lonely Planet, og det var paa den maade jeg fandt ud af de ting. Saa kan jeg jo lige referere det til de andre.

Bagefter koerte vi til den lille by La Campa, hvor vi saa en kvinde lave keramik. Hun lavede saadan en skaalting til at varme ting i paa ingen tid. Imponerende. Hun, og ogsaa vores guide paa trekturen, var af Lencafolket, et af de stoerre indfoedte folk her. De var meget smaa, maaske endda under 1,50.

Jeg har taenkt en del paa hvordan fattigdommen er her. Jeg synes ikke den umiddelbart springer i oejnene, men der er noget af det man ser og hoerer faar virkelig en til at aabne oejnene for, hvor lidt de har. Jeg er ogsaa selv ved at vaenne mig til forholdene her. Altsaa, mulighederne for at koebe ting, komme rundt, kommunikere og saa videre. Og igen vil jeg sige, at det er bare helt absurd i forhold til hjemme i Danmark.
Naar jeg ved noget mere, tror jeg at jeg vil lave et indlaeg om det...

Saa dette var alt for nu. Godnat!