Pernille en español!

Saa gik der 5 dage, og de gik, fordi der blev laert spansk. Det hr vaeret sjovt og traels og spaendende. Jeg synes at jeg har faaet laert meget, men paa en turbohurtig og temmelig usystematisk maade. Man har ligesom faaet puttet en hel masse ind i hovedet, og nu skal det saa til at ud igen. Saa den naeste udfordring bliver at faa det brugt i virkeligheden.
Spanskundervisningen foregik i Alessandros hjem - Alessandro er en italiener, som ejer Mango Hotel, hvor vi bor, og Garifuna Tours, som er det selskab der arrangerer disse to maaneder. Vi var delt op i tre grupper pa fire mand. I min gruppe var der to begyndere og to, der havde haft spansk paa hoejniveau i gymnasiet, saa det var lidt problematisk, men vi fandt en maade at laere noget paa allesammen. Vores laerer, Shorley, var rigtig flink og sjov, og desuden fortalte hun ogsaa en masse om Honduras' steder, natur, mennesker, mentalitet og livet her. Og vi fortalte saa om Danmark...
Det er lidt sjovt, som hondurianeres verden bare er mindre end vores; vores verden er hele verden og vi rejser om paa den anden side af jorden, hvis vi har lyst til at rejse. Her gaar verden ikke meget laengere end til USA paa en eller anden maade. Den ene af spanskdagene kunne Shorley ikke komme, saa vi havde hendes nevoe, Big Kenneth, i stedet. Han var interessant at snakke med, men han naevnte saa blandt andet, at han gerne ville rejse. Men stederne var alle lige i naerheden, set med mine oejne - Jamaica, Cuba, Costa Rica, USA... Ikke Europa eller Asien eller Australien. Man kunne ogsaa se at han blev meget overrasket over, at et land kunne vaere som Danmark; ingen sultende, ingen hjemloese helt uden mulighed for et sted bo, gratis uddannelse, gratis sundhedssystem og saa videre.

Jeg kan stadig rigtig godt lide Tela. Byen er lille, men stor.
I gaar eftermiddags var henne for at traene med Garifuna Toursç volleyhold. Vi var saa ringe i forhold til dem, tabte stort - men det var sjovt, og vi skal med al sandsynlighed derhen igen, naar vi kommer tilbage til Tela.
I morgen tager vi til Utila, en af the Bay Islands, og der skal vi DYKKE! Det bliver saa fedt. Der finder man verdens 2. laengste koralrev (efter Great Barrier Reef i Australien), og mulighed for at dykke med hvalhajer. Gisp. Jeg toer overhovedet ikke, og jeg glaeder mig helt vildt. Der skulle ogsaa vaere rigtig mange andre backpackere der, saa der er fest i sigte, tror jeg. Men internetforbindelse ved jeg ikke om man kan finde. Hvis man kan er den sikkert lige saa lortelangsom som i Copan og Gracias. Nu ser vi.

Det var alt for nu. Espero que todos están bien en Dinamarca!