Adiós Honduras - hola Guatemala!

Dette bliver en lang blog. Saa er du forberedt. Der er sket meget siden sidst.
I tirsdag blev jeg bidt af en gadehund. Det var noget af et chok, men ellers var det ikke saa slemt. Biddet var ikke dybt eller noget. Men siden, aah kaere venner, siden har det vaeret saa frustrerende og forfaerdeligt. Jeg tog straks til laegen, hvor de rensede saaret og gav mig antibiotika, men de ville ikke give mig rabiesvaccine - de sagde, at jeg skulle finde og fange hunden og bringe den til observation. Ja, jeg kan snart ikke fortaelle alt hvad der er sket, men jeg var af sted 5 gange paa forskellige klinikker og hospitaler, og de blev ved med at ville have mig til at fange den skide hund, hvilket jeg jo selvfoelgelig ikke kan. Og saa var det hele jo paa spansk. Jeg spurgte mor og far til raads derhjemme, og de gjorde hvad de kunne for at hjaelpe. Jeg ville bare have den vaccine, for rabies er noget man doer af, saa jeg ville ingen risiko loebe. Men ingen steder kunne de give mig den, saa var der det ene og saa var der det andet galt. Torsdag eftermiddag snakkede vi med direktoeren paa et hospital. Efter 2 timers venten og en masse snakken fik vi hende til at ville give mig vaccinen; men saa kunne hun pludselig ikke give mig den alligevel, fordi den var paa en anden klinik, hvor doktoren var gaaet hjem. Men hun skrev saa en erklaering paa, at jeg skulle vaccineres i Guatemala.
Det fjerde sted Christina og jeg kom hen i dag her i Antigua, lykkedes det saa endelig. Jeg fik den foerste af de 5 vacciner som jeg skal have over 21 dage. Hvor jeg ikke maa drikke. Dumme hund, altsaa. Ej, aerlig talt, saa er saa bare saa lettet over at jeg nu har faaet den foerste sproejte. Jeg har vaeret saa bange og frustreret over at ingen ville eller kunne hjaelpe mig i Honduras.

Onsdag var vi paa tur til Cayos Cochinos som er en samling smaa oeer ud for Honduras kyst. Laekre, hvide strande, palmehytter, garifunaer, konkylier... Super smukt. Men hvor maerkeligt det end lyder, saa har jeg bare set den slags saa mange gange nu :-) Saa ingen af os var saa imponerede som vi engang blev. Vi snorklede og sejlede rundt mellem oeerne, og saa fik vi traditionel frokost - dvs. stegt fisk (inkl. hoved og finner og hele svineriet), ris med boenner og stegte bananer med ketchup. Det har vi spist rigtig mange gange.

Torsdag var afskedsdag. Jeg tog ikke med ud paa skolen, fordi jeg havde saa meget, jeg skulle ordne, og hvis jeg skulle paa hospitalet igen (hvilket jeg endte med), saa kunne jeg ikke naa det. Det var ret aergerligt, for de havde lavet en rigtig fin afsked for os med gaver og kage. Oev oev. Om aftenen var der afskedsfest for os sammen med folkene fra Gafifuna Tours. Det var i de luksurioese omgivelser paa Laguna, og det var rigtig fint med laekker mad og masser af sprut. Jeg tog dog tidligt hjem, fordi jeg var virkelig sloej af al den antibiotika, jeg tager.

Fredag morgen koerte vi tidligt af sted for at aflevere Sophie, Nikka, Amalie F, Sofie og Lilly i lufthavnen. De skulle til Cuba (deres fly blev saa aflyst, saa de har lige faaet et par luksusovernatninger i San Pedro Sula ind til det naeste fly gaar). Bagefter blev Christina og jeg koert til busterminalen. Det var lidt trist at skulle sige farvel til alle de andre, naar vi nu har vaeret sammen saa laenge... Jeg kommer garanteret ogsaa til at savne deres selskab. Dem, der blev tilbage i Tela, er Helene, Amilie S, Simon, Robert og Helle. De tager alle hjem i naeste uge, paa naer Helle, som rejser lidt videre.
Busterminalen og bussen var noget af en overraskelse; topmoderne og luksurioest. Desvaerre var der alt for meget aircondition, saa vi hundefroes. Naeste gang vi rejser med bus, saa tager vi mere toej paa! Turen tog ca. 10 timer i alt, saa da vi endelig kom frem var vi faktisk ret smadrede. Jeg var ogsaa sloej af antibiotikaen hele dagen, saa det var rart at sove i en seng.

I dag har jeg det bedre, heldigvis. Christina og jeg har udforsket Antigua hele eftermiddagen, og det er virkelig en dejlig by. Vi har set en masse kirker og kirkegaard, vi har vaeret paa marked, i byens central park, som er den flotteste, vi har set (alle byer har saadan en park her) og set en masse maya-kvinder og boern i flotte, farverige dragter. Vi bor paa et lidt trangt, men hyggeligt hostel. Det bliver dog lidt dyrt at bo der nu, fordi priserne fordobles i Semana Santa (paaskeugen). Men eftersom Antigua er verdensberoemt for sin paaske, saa er det vist det vaerd. Saa kan jeg ogsaa faa mine foerste tre rabiesvacciner overstaaet.

Det var vist alt det, jeg ville fortaelle. God paaske til alle!