Tilbage foran skolebaenken

Selvom de fleste efterhaanden er draenet for energi og lyst til at fortsaette med det frivillige arbejde, saa har vi da faaet taget os sammen til at tage ud paa skolen baade i gaar og i dag. Velforberedte var vi ikke, men det gik da. Naar boernene bliver alt for larmende og anstrengende, saa gaar vi. Vi bruger ikke de honduranske teknikker for disciplin. Egentlig er det lidt trist, at boernene har saa svaert ved at forstaa at de skal vaere stille og hoere efter, naarvi fortaeller dem det paa en ordentlig maade. De tror vist ikke helt, at det er alvor, naar de ikke bliver truet af eller faar en paa hovedet.
Jeg har vist vaeret i 5 klasser nu. Og der er altsaa noget af det engelske, der haenger fast nu. Det goer mig glad. Selvom det er beskedent, saa er det da et resultat. Og selvom vi ikke har vaeret paa skolen saerlig meget, saa har det frivillige arbejde vaeret en oplevelse, som jeg har laert meget af. Vi har kun en dag tilbage, paa torsdag.
I morgen skal vi nemlig paa tur til Cayos Cochinos, nogle smaa, smukke oeer ud for La Ceiba. I oejeblikket er der ved at blive optaget et spansk reality show der a la Robinsonekspeditionen, men med kendte mennesker. Det fortalte Begonia, en af vores dykkerinstruktoerer. Det er lidt pudsigt, hvem ved om vi faar en spansk kendis at se...

De sidste to aftener har vi set film paa Mamma Mia efter aftensmad. Vi har taget vores puder med for at det skulle vaere hyggeligt og putteligt, hehe, I kan tro der blev gloet efter os paa gaden. I gaar saa vi en lejet film. Den var totalt ulovligt kopieret og af daarlig kvalitet, selvom det var en lejefilm. Men den var virkeligt god - "Things we lost in the fire" af Susanne Bier.

Der er nu kun 3 dage til, at jeg rejser til Guatemala! Jeg glaeder mig! I dag er den sidste af de store planlaegningsmaessige ting endelig kommet paa plads - flybilletten hjemad. Jeg saetter mine foedder paa dansk jord igen d. 15. maj.