Weekend

Vejret i Tela er virkelig bare ikke verdens bedste. Nej fy, hvad er det for noget at sig. Jeg skulle skamme mig. Selvfoelgelig er det helt fantastisk vejr her sammenlignet med Danmark. Men i gaar regnede det igen... Jeg tror det er de der bjerge som ligger parallelt med kysten lige ved siden af byen. Men hjeg ved det ikke. Paa Utila er vejret i hvert fald meget bedre.
Regnvejr betyder at der ikke er saa meget at lave. Stroemsvigtene goer, at netcafeerne er lukkede, ingen lys i butikkerne... Saa vi samledes paa et vaerelse og raahyggede med kort, snak, iPods, boeger...
Om aftenen kom vi til at snakke med en nordmand paa vej til Utila, og to danske piger som arbejder frivilligt paa et boernehjem uden for Tegucigalpa i et halvt aar. De boede ogsa paa Hotel Mango i nat. Det var rigtig hyggeligt. Det var desuden meget interessant at hoere om deres frivillige arbejde og udveksle erfaringer. Rart at hoere, at frivilligt arbejde ikke behoever vaere meningsloest - og at de ogsaa synes det var haardt i starten.
Jeg var ogsaa en tur med drengene henne paa Iguana for at danse lidt, men vi gik hurtigt igen. Gider simpelthen ikke den hoeje musik, den er virkelig over smertegraensen, og man kan slet ikke snakke sammen.

I dag har jeg sovet laenge, slappet af, vaeret paa stranden. Sidstnaevnte var dog ikke nogen stor fornoejelse. Der var helt absurd mange mennesker; der er altid mange om soandagen, men det var helt ekstremt i dag. Jeg gad vide hvorfor... Honduranere paa stranden er et vaerre gedemarked. De er af sted hele familien. Badetoej goer de det ikke i - de bader med toej paa. Og saa kan de utroligt godt lide at sidde og grise sig til i sandet. I deres vaade toej. Det vrimler med folk, der vil saelge pan de coco (kokosbroed), haengekoejer, badedyr, solbriller, flette ens haar... Skraldet flyder, for der er ingen skraldespande. En gang i mellem stiller nogle spillemaend sig op og synger og spiller.

Det var alt for nu.