torsdag den 10. januar 2008

Hjemvendt fra det britiske

Man kan ikke rejse uden at have en blog. Derfor har jeg nu også en; så jeg kan rejse til Honduras på behørig vis. Jeg har imidlertid også lige været en uge i London, og jeg kan jo passende afprøve bloggen med et indlæg om den tur.

Jeg tog derover for at besøge Simon, en sød fyr som jeg mødte i Bulgarien i august, da Anne Gadeberg og jeg var på interrail. Han bor i Finsbury Park som ligger rigtig godt, i hvert fald i mine øjne; der er ikke så langt til den nærmeste undergrundstation, og så er man jo en hel del nærmere det meste i London.


Det gode ved at besøge en "indfødt" er naturligvis at man har en personlig guide. Han hjalp med at finde vej rundt i den store by, sørgede vel egentlig for det meste, og så supplerede han de mange seværdigheder med lidt info. På denne måde gik vi rundt og så Buckingham Palace, Trafalgar Square, House of Parliament, Big Ben, Westminster Abbey, Saint Paul's Cathedral og andre iøjnefaldende ting i området søndag eftermidaag.



Det var også en stor fordel at have ham med til Oxford om lørdagen, for eftersom han har boet der i 4 år, så fik jeg jo oplevet byen effektivt på den korte tid vi var der.
Oxford er en imponerende flot by, fordi der er så mange gamle bygninger bevaret - den undgik at blive bombet af tyskerne under 2. Verdenskrig.

En sidste vigtig ting, som jeg jeg ikke må glemme fra min turistfærd, er dette:
- Fra King's Cross. Det var ret så pinligt at tag det billede... Togkonduktørerne ryster vist på hovedet af turister, der gør det. Men jeg kunne ikke lade være.

En anden oplevelse fra London var en middag på et fornemt sted - the Oxford and Cambridge Club. Deltog i en afskedsmiddag for en af Simons venner der, og pyha, der kom Pernilles etikette på prøve! Det var så fint og engelsk og høfligt at jeg blev helt genert. Jeg lignede slet ikke mig selv. Men maden var god, og bagefter var det faktisk noget af en oplevelse... Også selvom jeg klumrede lidt i det undervejs.

Den sidste aften før jeg skulle hjem var vi i balletten og se Tchaikovskys "Svanesøen". Jeg har aldrig set en rigtig ballet før, og det var bare fantastisk. Jeg elsker når mennesker udfolder sig gennem dans. Og så var opsætningen også bare rigtig stor og flot.

Det var et på højdepunkter fra turen. Nu er jeg hjemme igen og indstiller mig på turen til Honduras som jeg glæder mig helt enormt til... Der er en masse ting, der skal pakkes og ordnes, inden jeg rejser - men nu har jeg i hvert fald fået oprettet en blog.

1 kommentar:

Pernille Palmelund sagde ...

Holá Pernille
Cómo estás? Soy yo, mama. Que hora es momento?
Hasta lungo
Mama (mor)
Gad vide om det er rigtigt??