Saa vender jeg tilbage efter en uges stilhed - en uge tilbragt paa Utila. Vi kom endelig af sted med faergen den fredag eftermiddag. Sejlturen var ganske ubehagelig, der var rigtig mange, hoeje boelger. Jeg havde heldigvis taget en soesygepille, men derfor synes jeg nu alligevel, at det var lige lidt for spaendende, at havet var saa oproert.
Paa Utila blev vi modtaget af Pablo, som har vaeret vores instruktoer igen paa dette kursus. Den mand er naermest en institution i sig selv. Han er saa glad, kaerlig, opmaerksomhedskraevende, fuld af energi... Ham glemmer man aldrig. Og han kommer vist ogsaa til at savne sine ti danske piger.
Fredag aften maatte vi selvfoelgelig i byen for at fejre vores tilbagevenden. Det var sjovt. Vi blev lidt fulde. Dagen derpaa var man lidt groggy, men det var fint nok. Ind til vi kom ud paa baaden og skulle dykke. Foej, hvor var vi soesyge til sidst... Saa kunne vi laere ikke at blande alkohol og dykning. det var ubehageligt og tog meget af forneojelsen af andet dyk (der var jeg mest daarlig). saa forhindrede det mig dog ikke i at faa noget ud af dykkene.
Det foerste dyk var et dybdedyk til 30 meter. Jeg havde foerst lidt boevl med at faa trykudlignet min oerer, men det var vist bare, fordi det var laenge siden, at jeg sidst havde dykket. Jeg fik det i hvert fald til at lykkes, saa jeg kunne komme med nedad. Det specielle ved dybdedyk er, at man oplever dybderus, fordi luften i tanken presses saa meget sammen, at man optager saa meget nitrogen, at man faar det lidt underligt og sjovt - som en mild form for lattergas, tror jeg. For mit vedkommende betoed det, at jeg morede mig kosteligt, dernede paa bunden. Jeg grinede og grinede, og dansede med Sophie, min buddy, og jeg synes det hele var utrolig sjovt. Vi skulle ogsaa saette pege paa tallene fra 1 til 20 paa en plade. Selvom jeg var virkeligt hurtig til det i forhold til de andre, saa tog det mig alligevel 2,5 gang laengere tid paa de 30 meter, fordi ens reaktionsevne svaekkes. Paa dykket saa vi en rokke, en havskildpadde og en kaempe eremitkrebs i en konkylie. Saa det var et super sejt dyk.
Under pausen paa baaden blev jeg mere og mere daarlig. Derfor var det foelgende dyk bare noget der skulle overstaas. Det bestod i en masse opdriftsoevelser, det vil sige at kontrollere ens position i vandet ved hjaelp af maengden af luft i dykkervesten. Da vi kom op igen, hostede jeg totalt meget, og lige pludselig kastede jeg op. Det var paent klamt.
Om aftenen var vi igen i byen. Det var jeg saadan set hver aften :-)
Resten af kurset bestod i et vragdyk, et navigationsdyk og et natdyk. Vragdykket var virkeligt spaendende. Det var et 30 meter langt skib, der laa paa 30 meters dybde. Det er sunket med vilje for en 20 aar siden til fornoejelse for dykkere. Vi svoemmede rundt om det, ind i det og igennem det... Og saa hvordan det var overgroet med koraller og beboet af alskens dyr.
Navigationsdykket var lidt kikset. Eller rettere, Sophie og jeg var bare temmelig daarlige til at vende tilbage til det punkt vi startede fra. Men mest af alt var det nok ogsaa bare for, at vi skulle proeve, hvordan det er at navigere med kompas under vandet. Jeg skal dog ikke af sted uden en kyndig dive master eller instruktoer lige foreloebigt...
Natdykket var vores sidste, og det var saa fedt. Det er en helt anden oplevelse, naar der bare er baelgmoerkt omkring en, og man skal stoette sig til sin dykkerlygte. Men det var fedt! Livet under vandet var ogsaa et helt andet ved nat. Nogle fisk sov, andet svoemmede rundt - men ikke naer saa mange. Vi saa en gigantisk hummer, og paa et tidspunkt slukkede vi alle vores lygter saa vi kunne se lysende pletter fra de fluoriscerende dyr i vandet.
Da vi kom op til overfladen, svoemmede vi paa rykken hen til baaden med stjernehimlen over os. Vel oppe af vandet blev der skaalet paa, at vi nu var Advanced Open Water-dykkere.
De foelgende dage var vi paa fire fun dives og et night dive. Dykning er saa fedt! Jeg er super glad for, at jeg har stiftet bekendtskab med det og glaeder mig til jeg faar muligheden igen - sandsynligvis paa Cuba...
Og nej, jeg fik ikke set en hvalhaj. De gemte sig. Rigtig oev. Men jeg har set en masse andre fantastiske ting.
Det var dykningen. Saa var der byturene. Som sagt, var vi ude hver aften, mere eller mindre. Utila har den fedeste stemning, saa det er faktisk ikke til at lade vaere med at gaa ud... Desuden er der nogle rigtig fede steder. Tranquila og Coco Loco ligger begge halvt paa land og halvt ud over vandet med udsigt ud over havet og stjernehimlen. Og Coco Loco spiller fed dansemusik. Saa er der Treetanic, som er et helt unikt sted; det er en bar som ligger oppe mellem en masse traeer, og saa er der en stor have fuld af kunstvaerker af mosiak og skrammel og affald. Det er slet ikke til at forklare, men der er vildt flot, og der er nye detaljer allevegne. Og saa er der giftige edderkopper. Sidste sted, vi hang ud, var paa Bar in the Bush. Onsdag aften er ballonaften - man koeber en ballon med noget, som jeg tror er lattergas, og traekker saa vejret i den. Man bliver helt underlig i hovedet af det og griner helt vildt. Virkningen gaar hurtigt over igen, men jeg tror ikke den ville vaere helt lovlig hjemme :-)
Det var dejligt at have frihed til selv at bestemme paa Utila - jeg glaeder med til at skulle backpacke paa egen haand. Det var ogsaa rart selv at kunne bestemme over ens maaltider... Vi blev 2 dage laengere, fordi vi havde lyst. Men jeg har nu ogsaa lidt daarlig samvittighed over for skolen hvor vi arbejder frivilligt for vi har ikk vaeret det er halvanden uge. Turen til Utila var fed, men jeg var i lidt daarligt humoer, saa det var ikke det samme som sidst.
Der er ikke saa god stemning i gruppen for tiden. Vi er blevet ret opdelte. Nu vil jeg ikke sidde og udbasunere det hele paa nettet, men det er ret aergerligt. Et eller andet sted bliver det rart at rejse videre kun med Christina, saa man ikke hele tiden skal gaa paa kompromis. Men jeg haaber nu alligevel, at stemningen naar at blive lidt bedre, inden vi skilles.
Hov, jeg glmmer helt at fortaelle, at jeg blev koert ned af en lokal idiot paa knallert paa Utila den ene aften. Jeg gik helt inde til siden, aner ikke hvad klovnen lavede. Jeg fik en slem hudafskabningen, og saa blev min ene storetaa revet op i huden ved neglen. Det var galt nok, men pyh, hvor er jeg glad for, at der ikke skete mere. Det var lidt smertefuldt at dykke med, men jeg tror det er lykkes mig at holde det rent, saa der ikke gaar betaendelse i. Min taa har dog et stykke vej igen.
Nu vil jeg afslutte dette indlaeg. Det er ikke optimalt at skulle blogge for en hel uge; men jeg har hygget mig og oplevet en masse og ikke haft tid. Og det er i mine egne oejne den bedste grund, der kan vaere.
lørdag den 8. marts 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
hej Pernille
Dejligt at du har fået glæden tilbage. Det frivillige arbejde var ikke lige det du forventede, men bare det at i leger med børnene og viser dem en anden måde at være sammen på hjælper også, det er jeg sikker på.
Det lyder ret vildt at dykke 30 m med tømmermænd - puha, pas godt på dig selv.
Jeg hører fra din mor at du forlænger din rejse. Fortsat rigtig god tur.
Mange hilsner fra os begge
Birthe
Send en kommentar