Saa har jeg lige bestaaet mit dykkercertifikat! Wohoo! - Og jeg synes det er super fedt, og det er virkelig noget jeg vil vende tilbage til. Det ligger vist ogsaa meget naturligt til mig, jeg har ikke haft specielt svaert ved det. Jeg havde troet, at det ville vaere lidt uhyggeligt at vaere nede i det der hav med alle de der fisk som kunne komme fra alle de der sider, og de der farlige ting... Men det har faktisk kun vaeret lidt creepy en gang, og det var da vi var nede paa 18 meter (max for dette kursus) ved en koralvaeg, og det bare var moerkt paa den anden side, fordi havbunden gik ned, ned, ned i flere 100 meter under os. Taenk hvis der kom en haj og aad mig...
Men jeg er her endnu, heldigvis. Og jeg har faaet min hoerelse igen! Mine oerer var helt fucked, jeg kunne serioest kun hoere 50% eller saadan noget. Meget frustrerende! Saa jeg gik til laege dag. Oeens laege "Doctor John" er noget for sig. Han er naesten saadan lidt guru-agtig, han har en fanclub paa facebook. Men han var super fin og dygtig, og saa fortalte han mig og to andre, der var med, hvor man kan gaa i byen her paa oeen...
Det, der var galt, var, at mine oerer var fuld af voks og vand, som ikke kunne komme ud, men var blevet skubbet lidt rundt under det store tryk under vandet. Det gjorde ikke ondt, men aaargh, hvor er det traels at vaere doev. Jeg fik saa vasket oerevoks ud. Ad, ad, ad, ad ad, hahaha. Det var super klamt, der var mega meget. Men det hjalp, og jeg hoerer vist bedre end jeg gjorde foer jeg begyndte at dykke. Ren magi. Tror folkene paa klinikken var lidt imponerede over mine oerer... De var ret genstridige. Godt, jeg kom derhen.
I gaar var vi i byen. Jeg var fuld (rolig rolig, mor :-) ), og det var de andre ogsaa, og det var super skaegt. Det er faktisk foerste gang vi rigtig har vaeret i byen her. Det var succes.
Efterhaanden fungerer dette hersens gruppehalloej rigtig godt. Vi er kommet taettere paa hinanden, og man kan snakke om ting med hinanden. Der er mange irritationsmomenter, og nogle synes det er vaerre end andre. Men jo mere tid, der gaar, jo federe bliver det. Saa det er dejligt.
Aah ja, jeg er saa glad, fordi mine oerer virker igen. Nu vil jeg ud at lege igen. Utila er en perle!
Mange tak for jeres kommentarer, de er rigtig dejlige at faa :-)
lørdag den 2. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Kære Pernille.
Jeg skal hilse mange gange fra mormor. Hun ville gerne ha' din adresse så hun kunne skrive til dig; men jeg ved jo kun at du er på Bay Islands. Derfor aftalte vi, at jeg ville sende en hilsen videre til dig på denne måde: De håber at du har det godt og glæder sig til at de kan se dine billeder. Jeg fortalte ikke lige at dit kamera var kaput ;-)
Kærlig hilsen og knus fra os
Mor
Send en kommentar